Robotterne Kommer
Robotterne kommer. Til vands, til lands og i luften. I stort set alt, hvad vi beskæftiger os med. Ja faktisk er de her allerede. Men er det i virkeligheden ikke meget godt? Vi udvikler vel robotter, droner og automatiseringer for at gøre hverdagen lettere for os mennesker. Men hvordan ser robotterne ud? Hvad kan de? Hvor langt er vi? Hvornår er fremtiden ikke længere fremtid, men nutid – og hvornår er nutidens teknologi fortid? Det undersøger podcasten ”Robotterne Kommer”, hvor værten Louise Holmgaard tager lytteren med på en rejse ud i fremtiden for at se nærmere på, hvordan vi lever om 10 år. Der er ingen dumme spørgsmål, men garanti for en masse gode svar fra de kloge hoveder, der løbende vil gæste podcasten. Podcasten er udgivet af Det Fynske Erhvervsfyrtårn NextGen Robotics, der er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Robotterne kommer. Til vands, til lands og i luften. I stort set alt, hvad vi beskæftiger os med. Ja faktisk er de her allerede. Men er det i virkeligheden ikke meget godt? Vi udvikler vel robotter, droner og automatiseringer for at gøre hverdagen lettere for os mennesker. Men hvordan ser robotterne ud? Hvad kan de? Hvor langt er vi? Hvornår er fremtiden ikke længere fremtid, men nutid – og hvornår er nutidens teknologi fortid? Det undersøger podcasten ”Robotterne Kommer”, hvor værten Louise Holmgaard tager lytteren med på en rejse ud i fremtiden for at se nærmere på, hvordan vi lever om 10 år. Der er ingen dumme spørgsmål, men garanti for en masse gode svar fra de kloge hoveder, der løbende vil gæste podcasten. Podcasten er udgivet af Det Fynske Erhvervsfyrtårn NextGen Robotics, der er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Episodes

Monday Jan 12, 2026
Monday Jan 12, 2026
Rasmus Festersen har i mange år været kendt som professionel fodboldspiller hos blandt andre OB. Og det er da også derfor, at han er endt i Odense, men i dag er han kendt for noget helt andet. Nemlig som en markant spiller i robotmiljøet og hos Odense Robotics, hvor han i dag er kommerciel direktør.
Men hvordan bruger han sin viden og erfaring fra det konkurrenceprægede elitesportsmiljø i dag i erhvervslivet, og hvordan endte han som en markant spiller i det nationale og internationale robotmiljø?
En ting han særligt fremhæver er, at man ikke skal tage fejl af, at der findes en særlig optimisme og mange gode historier gemt i robotbranchen. Mange internationale startups vælger for eksempel at flytte til Odense for at udvikle deres startup.
Herudover foregår et af dette års helt store internationale begivenheder i robotbranchen i Odense - nemlig NextGen Robotics Live.
Hør om Rasmus Festersens vej fra elitesportsmiljøet til det pulserende robotmiljø i afsnittet her.
Robotterne Kommer er udgivet af Erhvervshus Fyn og NextGen Robotics. Det er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard
Design: Morten Juul

Monday Dec 22, 2025
Monday Dec 22, 2025
Et vendepunkt, en ny chance og et intenst forløb med at vise byggebranchen hvorfor netop deres robot var værd at investere i har fyldt for Christina Dalsgaard de seneste år, og i dag kan hun sige, at det har været hele arbejdet værd.
For det er ikke bare lige til at komme ind i en branche, der i forvejen er fyldt med traditioner og knowhow. Flere og flere robotter ser dagens lys på landets byggepladser, og det er en af de brancher i robotindustrien, der for alvor er ved at vinde frem på robotscenen.
Men der er også en god grund til, at robotterne har ladet vente på sig. Det er nemlig ikke nogen nem opgave.
I 2022 satte Christina Dalsgaard sig ved roret ved robotfirmaet KOBOTS efter en konkurs i virksomheden, og det har været nogle arbejdsomme og komplekse år, som i dag bærer frugt.
I dette andet afsnit af en ny miniserie i Robotterne Kommer har vært Louise Holmgaard taget en snak med direktøren om deres arbejde med deres højteknologiske robot og vejen ind på en lavpraktisk byggeplads.
Robotterne Kommer er udgivet af Erhvervshus Fyn og NextGen Robotics. Det er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Tilrettelægger og vært: Louise Holmgaard
Design: Morten Juul

Thursday Dec 04, 2025
Thursday Dec 04, 2025
Hvordan ser en fremtid egentlig ud med robotter? Og hvor langt er vi?
I en ny miniserie forsøger vi at tage temperaturen på robotbranchen. Eller i hvert fald en del af den.
For står vi egentlig på en brændende platform, som vi endnu ikke ved, hvordan vi redder os selv væk fra, eller står vi over for et springbræt til noget nyt og potentielt bedre? Og hvordan ruster branchen sig til en verden, der forandrer sig hurtigere og mere uforudsigeligt end tidligere?
Vært Louise Holmgaard har besøgt Digital Tech Summit, Nordens største deep tech konference. Et mødested for industrien og universiteter, hvor der uden tvivl er en stor viden om fremtidens teknologier og tendenser.
På den store messe stod blandt andre robotekspert Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut. Som faglig leder hos Teknologisk Institut og sekretariatsleder hos DIRA har han nøje kigget på, hvordan det egentlig står til i robotbranchen, og hvilke tendenser vi skal øje med i fremtiden.
Tilrettelægger og vært: Louise Holmgaard
Design: Morten Juul

Wednesday Nov 19, 2025
Wednesday Nov 19, 2025
Universal Robots' betydning for det danske væksteventyr indenfor robotter er ikke til at tage fejl af, og robotvirksomheden er også blevet en af meget få danske virksomheder grundlagt efter år 2000 til at runde et firecifret antal medarbejdere.
I oktober i år kan de fejre 20-års jubilæum. I 20 år de sat deres aftryk på robotscenen i Danmark, men det har ikke kun været en dans på roser. Sparingsrunder, fyringer og en usikker fremtid præger branchen.
I denne episode af Robotterne Kommer er vært Louise Holmgaard taget et smut forbi deres nye hovedkvarter i Odense til en snak om virksomhedens betydning, nutid og fremtid med teknologichef Anders Billesø Beck.
Kom med bag dørene og hør, hvordan Danmarks største robotvirksomhed ruster sig til en stadig mere uforudsigelig branche.
Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard
Design: Morten Juul

Friday Oct 24, 2025
#29 Hvordan kan vi lære af robotter i det ydre rum?
Friday Oct 24, 2025
Friday Oct 24, 2025
I dette afsnit af Robotterne Kommer dykker vi helt ned i et emne, som har fået en del opmærksomhed den seneste tid. Nemlig rumindustrien - og i dette tilfælde robotter i rummet.
Først har en robot været med til måske at afklare, om der har været liv på Mars, og i Danmark har regeringen lagt op til den største offentlige investering på rumområdet nogensinde. Målet er at investere 2,7 milliarder kroner i forskning og teknologiudvikling fra 2026 og tre år frem.
Men hvad er mulighederne egentlig for robotter i rummet? Hvad kan vi lære af dem? Hvordan står det til i Danmark? Og kan vi blive klogere på alt det omkring os ved hjælp af teknologi og robotter?
Til at svare på det har vært Louise Holmgaard besøg i studiet af Mikkel Labori Olsen og Christian Skov Esbensen fra Space Robotics Labs på Teknologisk Institut i Odense.
Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard
Design: Morten Juul
Foto: Teknologisk Institut

Monday Sep 08, 2025
Monday Sep 08, 2025
Har du hørt om verdens største robotcenter? Og at det inden længe åbner dørene i Odense? Hvis du er en del af robotmiljøet på Fyn, er det svært at have undgået, men hvad er det helt præcist, de snart åbner dørene til?
Når Large Structure Production center officielt åbner i 2026 vil det være til et syn, mange ikke har set før. I spidsen for det står Christian Schlette, professor ved Syddansk Universitet. Han flyttede til Odense fra Tyskland med sin familie for 10 år siden netop på grund af den viden og det miljø, der findes her inden for robotteknologi.
Her får du fortællingen om det kæmpe byggeri, som kan hjælpe med alt fra teknologi til skibsbygning, offshore og energi-industrien. God fornøjelse!
Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard
Design: Morten Juul

Friday Aug 08, 2025
Friday Aug 08, 2025
Ulrik Pagh Schultz Lundquist, professor på SDU, vidste ikke, hvor slemt det stod til med den nuværende biodiversitetskrise, før han selv begyndte at læse om det. Det viser sig, at den er så voldsom, at den betegnes som den sjette masseuddøen. Det er altså kun fem gange før i jordens historie, at der er så mange dyr, der er uddøde på samme tid, og det er på niveau med dengang en meteor ramte jorden og udslettede dinosaurerne.
Det fik Ulrik til at tænke på, hvad han kunne gøre, og det er her droneteknologien kommer i spil.
Der mangler nemlig information om, hvor slemt det står til, og hvad vi kan gøre. Med EU-projektet Wilddrone eksperimenterer han og et hold på 13 ph.d.-studerende fra Syddansk Universitet med at bruge droner på en helt ny måde, som kan gøre en kæmpe forskel.
Hør med, når Ulrik fortæller om projektet og deres seneste tur til Kenya i afsnittet her.
Vært og tilrettelæggelse: Louise Holmgaard
Design: Morten Juul

Friday Jun 27, 2025
Friday Jun 27, 2025
Det kræver hjælp fra robotter og anden teknologi, hvis vi også i fremtiden skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Det mener blandt andre Søren Udby og Esben Hansen fra Odense Universitetshospitals robotværksted.
OUH fik deres første mobile robot i 2016. Den har i dag kørt over 8000 kilometer på hospitalets gange. Fremover skal robotarme fra Universal Robots fungere som træningsplatform for kirurger. Her kan kirurgerne øve sig i de nødvendige færdigheder til at udføre robotassisterede operationer.
Men selvom OUH er frontløber i Danmark og Europa, så er det stadig et forholdsvist nyt område. Flere af de løsninger, som hospitaler har brug for, er aldrig set før. Og det sætter krav til robotterne.
Så hvordan ser fremtidens hospitaler ud, og hvilken rolle får robotterne?
Det diskuterer vært Louise Holmgaard med teknisk leder Esben Hansen og daglig leder Søren Udby fra Centre for Clinical Robotics på OUH i dagens afsnit.
Robotterne Kommer er udgivet af Erhvervshus Fyn og NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard
Grafik og design: Morten Juul

Friday Jun 20, 2025
Friday Jun 20, 2025
Hvis man vil se, høre og opleve fremtidens droner, så er der et sted, man er nødt til at være. Nemlig til International Drone Show.
Og i år har det aldrig været større eller mere relevant.
For 13. år i træk har Odense Robotics og UAS Denmark Test Center afholdt det store event i H.C. Andersen Airport, hvor der i år var over 1000 tilmeldt og mere end 80 udstillere og virksomheder viste og fortalte om deres produkter.
NextGen Robotics var der også med egen stand, som fokuserede på Advanced Air Mobilty, som du kan høre meget mere om i episode 24 af Robotterne Kommer.
I dette afsnit tager vært Louise Holmgaard dig med til International Droneshow 2025, hvor du kan høre om fremtidens droneteknologi, og ikke mindst hvorfor det kun bliver mere relevant i fremtiden.
Robotterne Kommer er udgivet af Erhvervshus Fyn og NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen.
Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard
Design: Morten Juul

Wednesday May 28, 2025
#24 Førerløse flyvende taxaer er snart virkelighed
Wednesday May 28, 2025
Wednesday May 28, 2025
Drømmen om flyvende biler har været der i mange år. Flere store film som Blade Runner og Tilbage til fremtiden har haft flyvende biler i manuskriptet, og tanken om flyvende biler har været her, siden bilerne først blev opfundet.
Men de tidligere forsøg på at lave en blanding mellem en bil og et fly blev aldrig rigtig en succes. Fascinationen er dog aldrig forsvundet.
Ingeniører og investorer har aldrig givet op på den flyvende bil. Milliarder er blevet investeret i projekter rundt om i verden, men de er ikke så glade for at kalde det en flyvende bil. Det hedder nemlig en EVtol. Det står for elektrical, vertical takeoff and landing.
I dette afsnit fortæller de to eksperter Martin Andersen, ejer af Copenhagen Helicopters, og Lars Illum Jørgensen fra UAS Denmark Test Center om fremtidens transportmiddel og Advanced Air Mobility.
Hvornår kommer det til Danmark? Og bliver det en del af den offentlige transport på lige fod med tog og bus?
Robotterne Kommer er udgivet af NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Vært og tilrettelægger: Louise Holmgaard Nielsen
Redigering og design: Morten Juul



